Hvem har ret til fri advokathjælp – og hvad dækker det?

Det danske retssystem bygger på princippet om lige adgang til retfærdighed for alle. Men for mange kan udgifter til juridisk bistand være en uoverstigelig økonomisk udfordring. Heldigvis findes der ordninger, som sikrer, at man – uanset økonomisk formåen – kan få juridisk hjælp, hvis behovet opstår. En af de vigtigste ordninger i den forbindelse er fri proces og offentlig retshjælp. Men hvad dækker de egentlig, og hvem kan få gavn af dem?

Hvad er fri proces?

Fri proces betyder, at staten dækker udgifterne til en advokat og andre omkostninger i forbindelse med en retssag. Det gælder fx retsafgifter, salær til advokaten og eventuelle udgifter til vidner eller sagkyndige. Man kan opnå fri proces både i civile sager og i visse familieretlige sager, hvor en part står i en konflikt, som kræver professionel juridisk bistand for at blive løst.

Det er vigtigt at forstå, at fri proces ikke automatisk gives til alle. Der stilles både økonomiske og saglige krav. Det betyder, at man både skal have en vis lav indkomst og at sagen skal have rimelig udsigt til at blive vundet eller være af principiel betydning.

Hvem kan få fri proces?

For at få fri proces skal man som udgangspunkt opfylde to betingelser: ens økonomi må ikke overstige en vis grænse, og sagen skal vurderes som rimelig. Lad os se nærmere på, hvad det indebærer.

1. Økonomiske betingelser

For at komme i betragtning til fri proces må din årlige indkomst ikke overstige en fastsat beløbsgrænse. Denne grænse justeres årligt, men som eksempel lå den i 2024 på cirka 358.000 kroner for en enlig person og 455.000 kroner for ægtefæller tilsammen. Det er den personlige indkomst før skat, der tages i betragtning, og den vurderes ud fra det seneste årsopgørelse.

Hvis du har børn under 18 år boende hjemme, forhøjes grænsen med 63.000 kr. pr. barn. Det betyder, at en enlig med to børn må tjene op til ca. 484.000 kr. og stadig kunne søge fri proces.

2. Saglige krav

Udover økonomien skal sagen være af en vis karakter. Den må ikke være åbenbart grundløs eller uden chancer for at vinde. Civilstyrelsen, som administrerer ordningen, vurderer om sagen har tilstrækkelig vægt og udsigt til medhold.

Sager der ofte får fri proces inkluderer:

• Skilsmisse og forældremyndighed
• Erstatningssager
• Nabostridigheder
• Opsigelse af lejemål

Omvendt er sager, hvor man søger erstatning for bagateller eller hvor man tydeligt ikke har noget retskrav, som regel ikke berettiget.

Hvad dækker fri proces?

Når man får fri proces, betyder det, at staten betaler for:

• Salær til advokaten
• Retsafgifter
• Omkostninger til sagkyndige, tolke og eventuelle vidner
• Udgifter i forbindelse med anke, hvis der gives tilladelse

Det er dog vigtigt at vide, at man ikke automatisk får dækket advokatudgifter, hvis man vælger at skifte advokat undervejs. Det er kun godkendte udgifter, der dækkes.

Desuden dækker fri proces ikke eventuelle bøder eller økonomiske sanktioner, der måtte pålægges i forbindelse med sagen.

Hvad er forskellen på fri proces og retshjælp?

Begreberne blandes ofte sammen, men der er en væsentlig forskel.

Retshjælp er en mere grundlæggende form for juridisk bistand, som typisk ydes i tre trin:

1. Trin 1 – Gratis mundtlig vejledning: Mange advokater tilbyder en kort samtale, hvor du kan få vurderet din sag og dine muligheder.
2. Trin 2 – Udvidet retshjælp: Her kan du få hjælp til at skrive breve, udfylde formularer mv. Denne form for hjælp er også økonomisk betinget og dækker ikke store beløb.
3. Trin 3 – Advokathjælp med fri proces: Det er på dette trin, staten helt eller delvist dækker alle nødvendige udgifter til sagen, hvilket kræver godkendelse af Civilstyrelsen.

Du kan altså få hjælp, selv hvis du ikke er berettiget til fri proces, men i et mere begrænset omfang. Mange sager kan faktisk løses gennem retshjælp, uden at det bliver nødvendigt at gå i retten.

Hvordan søger man om fri proces?

Ansøgningen om fri proces foregår typisk via din advokat, som hjælper med at udfylde og indsende de nødvendige dokumenter til Civilstyrelsen. Du kan også søge selv via borger.dk, men det anbefales at få professionel vejledning – især fordi en korrekt udfyldt ansøgning øger dine chancer for at få godkendelse.

Du skal typisk vedlægge følgende:

• Dokumentation for indkomst (årsopgørelse fra SKAT)
• En beskrivelse af sagen og dens betydning
• Evt. bilag eller korrespondance med modparten

Der er ikke gebyr for at søge om fri proces, men du skal være opmærksom på, at det kan tage lidt tid at få behandlet ansøgningen.

Hvad hvis man får medhold i sagen?

Hvis du vinder sagen, og modparten bliver dømt til at betale dine sagsomkostninger, går disse penge i stedet til staten, hvis du har fået fri proces. Staten har nemlig dækket dine udgifter – og derfor tilfalder kompensationen dem.

Men hvis du ikke får fri proces, og selv har betalt din advokat, vil du i tilfælde af medhold få omkostningerne dækket direkte.

Hvad med straffesager?

Fri proces gælder primært for civile sager. I straffesager gælder andre regler. Hvis du er sigtet eller tiltalt i en straffesag, har du ofte ret til en beskikket forsvarer, uanset din økonomi. Det er retten, der udpeger forsvareren, og staten dækker som udgangspunkt udgifterne – men hvis du dømmes, kan du blive pålagt at betale det hele eller dele af det tilbage.

Afslutning: Din ret til retfærdighed

Advokathjælp med fri proces er en vigtig hjørnesten i vores retssikkerhed. Det sikrer, at økonomi ikke bliver en forhindring for at forsvare sine rettigheder eller opnå retfærdighed gennem domstolene.

Hvis du står i en juridisk konflikt og er i tvivl om dine muligheder, er det en god idé at kontakte en advokat og spørge, om du kan være berettiget til fri proces eller retshjælp. Det koster som regel ikke noget at få en første vurdering – og det kan være første skridt mod at få den hjælp, du har krav på.