Gedemælk er populært som aldrig før

Flere og flere er ved at få øjnene op for den dejlige karakteristiske smag, som kendetegner gedemælk. I sær økologisk uhomogeniseret gedemælk er blevet populært.

I Danmark er der efterhånden en stor produktion af god gedemælk, så det er ikke længere forbeholdt de små græske bønder at fremstille den lækre mælk.

 

Generelt er Danmark et af verdens suverænt bedste lande inden for fødevarefremstilling, hvilket de seneste år ligeledes har resulteret i en enorm popularitet af det nordiske køkken. Og netop fokus på de lokale og gode råvarer, har båret denne fremgang.

 

 

Uhomogeniseret eller homogeniseret mælk

 

Langt det meste mælk herhjemme bliver homogeniseret. Når mælken kommer fra landmændene bliver den transporteret til mejeriets fabrikker. Her kommer det i nogle store centrifuger, hvor de største fedtklumper bliver knust under tryk, så de bliver bitte små. På denne måde får mælken en mere ensartet konsistens, hvilket mange forbrugere foretrækker.

 

Der er dog forskellige undersøgelser og teorier som indikerer, at uhomogeniseret mælk er sundere end homogeniseret. Dette er ikke endeligt bevist, men der er som sagt en del som tyder på dette. Flere ernæringseksperter mener at de mikroskopiske mælkekugler i homogeniseret mælk kan medvirke til åreforkalkning.

 

Samtidig handler den økologiske tankegang også om, at man ikke skal kemisk behandle fødevarerne for meget. Den uhomogeniserede mælk er et mere naturligt produkt og tanken om at næsten drikke mælken lige fra køerne tiltaler mange. De fleste økologiske mejerier sælger derfor også mælken uhomogeniseret og gør en dyd ud af dette se her for mere info.

 

 

Vores smagsløg ændrer sig over tid

 

Vores smagsløg bliver desuden hele tiden påvirket af det vi spiser, hvorfor vores præferencer ændrer sig. Tænk alle de ting du ikke kunne lide som barn, men som du ikke kan undvære at spise og drikke i dag som voksen. Gedemælk og gedeost er et godt eksempel på noget, som rigtigt mange elsker mere og mere, jo flere gange man smager det.

Et andet godt eksempel er uhomogeniseret mælk. Når man først har vænnet sig til økologisk uhomogeniseret mælk, så er hele smagsoplevelsen langt bedre end standard kemisk behandlet mælk, som har en noget fladere smagsoplevelse. Vores nysgerrighed for store smagsoplevelser og vores fokus på sunde råvarer, er derfor nok nogle af de store grunde til gedemælkens stigende popularitet.

Gedemælk kan nydes helt friskt, hvilket er en oplevelse i sig selv. Prøv virkelig at smag efter, der er mange spændende smagsnuancer. Nogle vil kalde smagen lidt nøddeagtig, mens andre mere vil forbinde den med helt andre ting, mens tankerne ledes hen på ferierne til syden.

Derudover er gedemælk særdeles velegnet til alle former for lækre kaffeopskrifter. Den lette nøddeagtige og fede smag gør sig rigtigt godt i f.eks. en god kaffe latte. Kaffen vil blive endnu mere cremet end normalt, samtidig med smagen fra gedemælken giver kaffen en spændende kant. Faktisk er den lidt fede nøddeagtige smag en smag, som kaffeproducenterne gør meget for at fremme. Derfor er det også flere cafeer, som er begyndt at tilbyde gedemælk i stedet for almindeligt mælk i deres kaffer.